Hej, jeg hedder Annisette
Jeg er oprydningsnørd, energimassør og flowhealer. Og det er mig, der står bag LevLivetEnkelt.
Hvad er LevLivetEnkelt?
Måske kender du følelsen af at drukne i hverdagen? At dagene flyver afsted og der er ikke plads til DIG, for der er altid praktiske gøremål, som du skal tage dig af.
At leve et enkelt liv handler om at give slip på det overflødige for at få plads til det vigtige.
LevLivetEnkelt handler om at gå de små skridt og at få roen ind i din hverdag. De små skridt igennem hverdagsoprydning og roen igennem hverdagsvelværen i form af eksempelvis energimassage. På den måde får du en dynamisk balance i dit liv, som gør dig i stand til at få plads til dig selv i livet, så du har energi til at drage omsorg for det vigtigste i dit liv.
Igennem oprydning frisætter du en masse energi og handlinger, som gør dig bevidst om, hvor og hvordan du vil bruge din tid. Jeg har fokus på, at vi skal finde dine livsværdier, for når du kender dem, så har du kompasset, som altid guider dig i den rigtige retning, når der skal tages beslutninger i dit liv. Der vil naturligvis være bremseklodser, som forsøger at spænde ben for dig, men dem opdager vi sammen, så de ikke står i vejen for dig.
Energimassagen og healing er måden at give kroppen en opladning, så du forbinder krop og sind til et fælles mål mod det liv, du ønsker dig.
Oprydningsnørd og minimalist med hippiehjerte
Jeg levede i mange år det travle liv – mand, barn, hus, hunde, fuldtidsjob, fritidsinteresser….det endte i 2 stress sygemeldinger…
I min anden stress sygemelding tog jeg mit liv op til revision. Jeg begyndte at arbejde med simple living, dynamisk balance, mindset change og værdier. Jeg lærte at leve mere enkelt og bevidst, så jeg idag lever et liv med overblik, overskud og aktive valg. Efterfølgende har jeg taget essentielle olier til mig og bruger dem hver dag til at skabe balance og energi i min hverdag.
Jeg er uddannet Cand. Mag. i Forandringsprocesser og er certificeret coach. Derudover er jeg certificeret energimassør og flowhealer. Disse kompetencer er grundlaget for LevLivetEnkelt. Jeg forener min rationalitet med min spiritualitet for at inspirere og guide dig i at forenkle din livsstil, så dine kerneprioriteter står lysende klare for dig. Dermed bliver de integreret som vejviser i dine livsbeslutninger.
Hvorfor LevLivetEnkelt?
Jeg ved, hvordan det føles, når overblikket er væk og jeg ved, at roen kan genskabes. Den ro brænder jeg for at dele med dig. Fordi alle fortjener at leve deres bedste liv og fordi vi skal leve og ikke kun overleve.
LevLivetEnkelts nøgleord:
Begejstring – nysgerrighed – integritet
Jeg tror på at
Hvert menneske og livssituation er unik.
3 ting, du ikke ved om mig
En af mine hjertevarmere er gåture i naturen med mine 2 labradorer, Balder og Jessie, og min mand, Benny.
Så falder roen over mig og jeg bliver genopladet.
Jeg elsker farver, så både mit hjem og mit tøj er meget farverigt. Og så har jeg en svaghed for retroting. ”Jamen, det her med at leve enkelt – er det ikke sådan noget med minimalisme, rene linjer og hvid og sort??”.
NEJ, ikke i min verden.
At leve enkelt kan sagtens være farverigt og fyldt med dejlige ting, som gør livet skønnere.
Jeg startede med at give slip på det overflødige i 2017, hvor jeg sprang med på ”The Minimalist Challenge”.
Udfordringen går ud på, at du i en måned rydder op.
Den 1. i måneden skiller du dig af med 1 ting.
Den 2. i måneden 2 ting.
Den 3. i måneden 3 ting osv. indtil du når d. 31., hvor du så skiller dig af med 31 ting.
På billedet kan du se resultatet af min oprydning.
Giv slip på det overflødige og få plads til det vigtige
Det her hjælper jeg med
Oprydning - vejen til ro
Vil du have mere tid til det, der er allervigtigst for dig? Så er det på tide at komme til bunds i bunkerne, som forhindrer dig i at bruge din energi på det bedste i dit liv.
Mindfulness
Mindfulness giver dig energien til at tackle hverdagen og roen til at fokusere på det, der er vigtigt for dig.